Efter endt uddannelse fra Århus Kunstakademi i 1983 har jeg arbejdet med mange aspekter i fremstillingen af mine keramiske værker.
Det gennemgående tema i værkerne er det grafiske udtryk der skabes ved hjælp af lerfarver og få glasurer. Hele processen starter med mange skitser, hvorefter der arbejdes med pensel, papirklip , stoftryk og skraveringer for at skabe et udtryk hvor farverne komplementerer hinanden og den rette komposition i mønstrenes opbygning opstår.
Jeg arbejder med stentøj som brændes i reducerende atmosfære , hvilket giver ler og glasurer en mere levende og rustik overflade.
Igennem årene har jeg udstillet på større og mindre udstillingssteder og gallerier forskellige steder i landet.
Copyright © 2024 - Påskeudstillingen