Line Holtegaard er født og opvokset i det Nordjyske og bringer med sig en stor kærlighed for dyr og planter, hvilket tydeligt ses i hendes motiver. I dag bor hun i København, hvor hun dels er layoutchef på magasinet Samvirke og dels er kunstner. I 2013 blev Line Holtegaard udnævnt som "Årets Kunstner" ved "Nordjyske Censureret". Her blev hendes værker beskrevet som et på én gang trygt og sitrende uhyggeligt univers, hvor stoflighed, materialevirkning og detalje er udført på et utroligt sikkert og håndværksmæssigt meget højt niveau. I 2018 deltog hun i tv-programmet "Danmarks bedste portrætmaler" på DR og udstillede b.la. i London og Barcelona. Hun har desuden designet print til modebranchen, illustreret til magasiner og laver personlige portrætter på bestilling.
Du kan følge med i hendes verden på Instagram : @drawingthelines
Copyright © 2024 - Påskeudstillingen