Påskeudstillingen på Brønderslev Gymnasium

Om Påskeudstillingen

Påskeudstillingen 2010 er den 35. i rækken af kunstudstillinger på Brønderslev Gymnasium. Påskeudstillingen som sådan er dog flere år ældre, idet udstillingen, før gymnasiets opførelse, blev arrangeret i andre lokaliteter i Brønderslev.

Påskeudstillingen er en udstilling, som mange ser frem til, og ud over private kommer der hvert år adskillige kunstcirkler og kunstforeninger. Ud fra bl.a. salg og gæstebog kan vi se, at vore besøgende kommer fra det ganske land, og nogle endda fra udlandet.

 

Lokalerne

Der er rigtig god plads på gymnasiet, og vi bruger næsten det hele (ca.. 700 – 800 m2), så hver enkelt udstiller deltager med mindst 15 arbejder og ofte med flere. Det store antal værker af hver enkelt kunstner medfører også, at de besøgende kan få et godt indtryk af hvad kunstneren står for.

Selv om bygningens primære formål er at fungere som gymnasium, fungerer den også meget fint til kunstudstilling, idet der er meget store vinduespartier og meget ovenlys overalt, som gør rummene lyse og lette.

 

Kunstnerne

Der deltager hvert år mellem 22 – 24 kunstnere, og hovedvægten er lagt på maleri, skulptur og keramik. Fordelingen er ca. 15-17 malere og 7 skulptører/keramikere.

Alle de deltagende kunstnere har adskillige udstillinger bag sig, og de har gennem mange år mere eller mindre levet af deres kunst.

Af udstillerne er der hvert år ca. 5 kunstnere, som er med hvert år, ca. 8 som er gengangere fra tidligere års udstillinger og ca. 10 helt nye. De deltagende kunstnere kommer fra det ganske land, og adskillige kunstnere (fra f.eks. København) får på vores udstilling deres nordjyske debut.

Udstillingen er en censureret udstilling.

| Forsiden | Om Påskeudstillingen | Udstillere | Informationer | Kontakt os |
Copyright 2008-09 - Påskeudstillingen