Andre udstillere

Forrige  Næste
<< Forrige
  
Næste >>

 

Lones billeder indeholder en stor portion humor og livsglæde.

Hendes historier foregår i en verden, vi kan genkende og identificere os med, hvor mennesker mødes i dagligdags situationer. Hendes univers er befolket af fyldige kvinder i den modne alder: på café, i parken eller på stranden. Altid i livlig samtale og med en udstråling af fornøjelse og undren over tilværelsen. Det er svært ikke selv at tage del i samtalen eller bare forstille sig, hvad personerne taler om.

En anden gennemgående figur er hunden. Hunden optræder som ledsager og medspiller til personerne men også som selvstændig aktør. Og ofte som iagttager og som undrende tilskuer. Det, Lone vil skildre, er det positive i vores tilværelse. Det, man kan opleve, hvis man har øjnene åbne - og måske er lidt naiv. Hun er fluen på væggen - eller hunden - som suger til sig af livets glæder og pudsigheder.

Lone udstiller i hele Danmark, men også i udlandet og har i de senere år deltaget i flere udstillinger på Balkan: i Slovenien, Bulgarien og Serbien – alle lande som har en lang tradition for det naivistiske maleri.

Hun rejser gerne, men særligt har deltagelsen i internationale workshops og mødet med kunstnere fra andre lande været til stor fornøjelse og inspiration.

 

 

Kontakt

Øster Søgade 72
2100 København Ø.
tlf. 40 61 76 65
www.hundogdog.dk
mail@lonevillaume.dk

 

 

Copyright 2008-19 - Påskeudstillingen