Andre udstillere

Forrige  Næste
<< Forrige
  
Næste >>

 

Bevægende billeder

I 16 år som fuldtidskunstner har jeg ladet mig bevæge i krop og sjæl af at være i dansens verden, hvor passionen og livsglæden for nuet er det eksistentielle. Jeg fascineres af at opholde mig i længere tid i latinamerikanske kulturer, hvor jeg hvirvles med i dansen af levende kroppe til smukke improvisatoriske og etniske rytmer fra cubansk rumba, over sigøjnerdans til argentinsk tango.

Ligeså forført kan jeg blive af modern dancernes opgør med tyngdeloven, når de bevæger sig rundt i mit højloftede atelier i Førslev Gl. Mølle i tove, på glasplader og i spring. Men den allerstørste inspiration er min egen dansepraksis gennem The 5Rhythms, hvor jeg hver uge mødes med andre sjæle, der elsker at bevæge kroppen i naturlige bevægelser til tonerne i de fem rytmer, der repræsenterer livets, årets og døgnets cykliske gang.

Farvernes glød kommer intuitivt ud af min hænders dans over lærredet- jeg søger det ekspressive og antydningens kunst. Jeg vil gerne berøres og berøre - bevæge mig og blive bevæget. Drømmer om at du bliver inspireret og danser bevæget her fra udstillingen. Se film fra maleriprocesser, dansende ferniseringer og arbejdsrejser m.v. på birgittegyrd.dk

 

 

 

 

Copyright © 2024 - Påskeudstillingen